daarennoessv
 
   
Glemt log på?   Registrer  

Information

Forventninger

  • At forældrene møder Legehusets børn og de voksne med åbenhed og interesse.

  • At børnene er i Vuggestuen eller børnehaven senest kl. 9.30, hvis ikke andet er aftalt.

  • At børnene bliver hentet og forlader institutionen senest kl. 17.00.

  • At der bliver ringet besked, hvis barnet ikke kommer.

  • At der ligger skiftetøj og årstidsbestemt overtøj på deres plads.

  • At forældrene fortæller om problemer/forandringer og andet i barnets liv derhjemme, som kan have betydning for barnets liv i Vuggestuen og børnehaven.

  • At forældrene spørger, hvis der er noget, de er i tvivl om eller undrer sig over.

  • At forældrene er engagerede og kritiske.

  • At forældrene hurtigst muligt afkrydser diverse fremmødeforespørgsler af hensyn til vikarplanlægning i ferieperioder og på enkeltstående fridage.

Kontakt Legehuset

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Legehuset

Frederikssundsvej 257

2700 Brønshøj

Tlf. Huset:            33 17 38 66

Tlf. Legepladsen:  40 22 54 87

Mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Velkomstmateriale

 

Velkommen til Legehuset Frederikssundsvej 257

 

Når jeres barn starter i institutionen er det ikke kun jeres barn, der får nye relationer og bliver mødt med ønsket om et godt samarbejde. Det gør I også som forældre.

På det formelle plan har Legehuset en forældrebestyrelse, hvor der er valg en gang om året. I kan altid henvende jer til bestyrelse, hvis I har ting, I ønsker bestyrelsen behandler. Forældrebestyrelsen har også brug for jeres mail adresse, til hvilken referater fra bestyrelsesmøderne vil blive sendt ud til.

 

Legehusets pædagogiske grundholdning.

 

At starte i Legehuset

 

Samarbejdet mellem jer som forædre og os som Legehusets personale er selve fundamentet for, at give jeres barn den bedste tid i vuggestue og børnehave. Derfor har vi følgende tilbud og forventninger til jer.

Når jeres barn starter i Legehuset bliver I mødt af et personale, der i den første uge har til opgave at vænne jer og jeres barn til at gå i Vuggestue eller børnehave. Her skabes den første relation til personalet og børnene på stuen. Vi forventer at I spørger, hvis der er noget, I er i tvivl om eller undrer jer over.

I skal som forældre afsætte en uge til jeres barns start i Legehuset. Vi skal have telefon nr. til jer så vi altid kan få fat på jer.

Efter ca. 3 måneder tilbyder vi en samtale, hvor vi taler om barnets trivsel både i Legehuset og hjemme. Det er altid muligt at få en samtale om ens barn, ligesom vi altid vil fortælle jer, hvis der er noget, vi er bekymret over. Vi tilstræber dog at holde en årlig samtale, hvor vi i fællesskab drøfter jeres barns trivsel.

Det er vigtigt for samarbejdet, at I fortæller om forandringer/problemer eller andet i barnets liv, som kan have betydning for barnets liv i Legehuset, ligesom vi på samme måde vil fortælle jer, hvordan vi oplever barnets trivsel i Legehuset.

 

Legehusets hverdag

 

Legehuset åbner kl. 6.45 og lukker kl. 17. Fredag lukker vi kl. 16

 

Kostpolitik.

I Legehuset er kosten tilrettelagt, så den opfylder kostcirklens anvisninger. Som hovedregel dækkes 70% af børnenes ernæringsmæssige behov i institutionen.

Vi synes det er vigtigt, at maden - ud over at være ernæringsmæssigt korrekt - også fremstår indbydende. Vi tror på, at børn også spiser med øjnene og på den måde lader sig inspirere til at smage nye ting.

Det er også vigtigt at måltidet er roligt og hyggeligt, at vi sidder sammen, spiser den samme mad og får en fælles oplevelse.

I forbindelse med fødselsdage, afslutninger osv. må børnene gerne have noget med at dele ud. Slik, is, kager osv mener vi dog hører til derhjemme og ikke i Legehuset. Forældre skal selv have lov til at bestemme hvor meget slik og sukker deres barn spiser.

Boller med lidt glasur og frisk frugt er altid velkomment.

 

Sygdomspolitik.

Vi ved, at det indimellem kan være svært at vurdere barnets tilstand, især da børn tilpasser sig omgivelserne og har svært ved at give udtryk for hvordan de har det. Samtidig er der en verden til forskel på, at være hjemme hos sig selv og i Institutionen. Vi oplever, at børn tit er sløje uden at have feber. Snart , hoste osv. får man ikke feber af, men det kan være svært at klare en hel dag i institutionen når man er på halv kraft. Som udgangspunkt skal barnet kunne indgå i institutionens almindelige hverdag.

Vi følger de af Københavns kommunes udarbejdede retningslinger for, hvornår man må komme i institution efter sygdom. Derfor vil I kunne opleve, at jeres egen læge siger et, og institutionen siger noget andet. Dette skyldes, at vi som institution er mange børn og voksne sammen og vi kan opleve at sygdomme går på omgang.

For at give barnet mulighed for at kunne modstå nye bakterier, når det vender tilbage efter sygdom, anbefaler vi en feberfri dag inden barnet kommer tilbage til institutionen.

 

Søvnpolitik.

Vi har valgt at have en søvnpolitik, hvor vi som udgangspunkt ikke vækker børnene. Det er der, de vokser og udvikler sig. God regelmæssig søvn styrker immunforsvaretog ruster børnene til bedre at klare hverdagens strabadser.

Vi forstår søvnen som fundament for børnenes sundhed, vækst og udvikling. Vi tror på, at søvnen er med til at styrke immunforsvaret og i det hele taget danner baggrund for barnets mulighed for at kunne klare hverdagens udfordringer.

 

Praktiske oplysninger.

Når jeres barn holder fri eller er blevet syg, skal I ringe og give besked på 38 28 38 66 inden kl.9.

Dette er for at vi kan informere de andre forældre hvis det er smitsomt.

Vi har som personale også brug for at kunne planlægge dagen bedst muligt, ud fra sparsomme ressourcer vi har til vikar dækning.

Vi skal have  telefon nr. til jer så vi altid kan få fat på jer.

 

Garderoben.

I børnenes garderobe er der plads til regntøj, gummistøvler, ekstra tyk sweater/termotøj osv. Er disse ting på plads, kan alle børn komme ud uanset vejret. Gør det til en god vane, at skrive navn i jeres barns tøj og sko. I garderoben har jeres barn en kasse, her skal ligge skiftetøj.

Undertøj

Bluser

Bukser

Strømper/strømpebukser

Sovetøj til sommer og vinter

Gør det til en god vane, med jævne mellemrum, at kigge i barnets kasse om der mangler noget. 

 

 

 

 

 

Om os

Datamates systemet er en afdeling af AVTechnology.

Vi er et veletableret firma med 15 års erfaring inden for institutionsbranchen. Her yder vi IT-support til selvejende og private institutioner såvel som sælger hard- og software, leverer konsulentbistand i forbindelse med projekter, yder daglig support til alle IT-relaterede problemer, rådgiver om nyt udstyr og hvad der er hensigtsmæssig fordelagtigt at bruge til givne områder. Vi opsætter og etablerer også komplette netværk herunder også trådløst.

Vi har mange institutioner i blandt andet Asylselskabet, Børneringen, Menighedernes Daginstitutioner, Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Danske Daginstitutioner og har gode referencer herfra.

Vi er aldrig tilfredse før vores kunder er tilfredse!

Ejer, daglig leder og koordinator er Michael Rasmussen som kan kontaktes på telefon 4085 4783 uanset hvad din IT-henvendelse drejer sig om.

Velkommen til Legehuset

Kære forældre og venner

Vi er nu kommet godt på plads i vores nye institution Legehuset.

Her har vi sammen med vores vuggestuebørn, børnehavebørn og personale åbnet en 0-6 års institution i et fint nybygget hus.

Vi har glædet os til at fylde det nye hus med alt det gode fra det gamle, nye kolleger og at endnu flere børn kan blive en del af vores hverdag.

Vi kalder os selv et “ude børnehus”, da vi holder af, at være ude i alt slags vejr. Vi kommer jævnligt på tur i nærmiljøet, bl.a. Utterslev mose som ligger dejligt tæt på. Indimellem er der også mulighed for længere ture, f.eks i Zoologisk Have.

   

Beliggenhed

Legehuset ligger på Frederikssundsvej 257 2700 Brønshøj.

 

Forældresamarbejde

Et godt og velfungerende samarbejde mellem os og forældrene vil altid være til fordel for børnenes liv i Legehuset

Det er vigtigt, at vi kender jeres forventninger til os og at vi også får fortalt, om vores forventninger til jer, som forældre. 

Side 2 ud af 2